LYKKETROLD

Et dansk ikon vender tilbage.

”Lykketroldens” skaber, Thomas Dam, født i 1915, kom fra Gjøl, en lille by ved Limfjorden.Lykketrolden/Gjøltrolden er hans mest kendte værk, der opnåede verdensberømmelse i 60’erne.

Lykketrolden blev relanceret i butikkerne i Juni 2015. Sortimentet består af 20 forskellige trolde i 3 forskellige størrelser: 15 cm, 12 cm og 9 cm. Lykketrolden er udført i specialkeramik med ægte fåreskind som hår, som kan styles og vaskes som modtageren ønsker det. Den kommer i flere farver: krom, messing, bronze, sort, grå, hvid, lyseblå og lyserød.

Lykketrolde koster fra 199,95 kr. i vejl. udsalgspris.

Lykketrolden er et statussymbol som lykkebringer. Lykketrolden var med da den første kvindelige pilot, Betty Miller, krydsede Stillehavet. Betty Miller blev efterfølgende inviteret til at møde den daværende præsident J.F. Kennedy, og han spurgte hende: “var det ikke frygtelig ensomt at flyve så langt?”. Til det svarede Betty Miller: “nej, jeg havde min Lykketrold med på rejsen”.

 

Dansk Lykketrold skal generobre verden

Den sagnomspundne Gjøltrold går i november 2016 hen over alverdens biograflærreder, når Dreamworks Animation lancerer en 3D-film i stil med ”shrek” med de dansk designede lykketrolde i hovedrollen. Det er designer Thomas Dams værker fra 1950’erne, der nu får en ny hovedrolle inden for filmens verden.

LÆS MERE OM LYKKETROLD I PRESSE HER

CHARMETROLDE I KAMP MOD KRÆFT

Kunstnere, kendisser og folkekære lykketrolde i ny kreativ kampagne for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse

En lille folkekær lykketrold bliver nu det kreative omdrejningspunkt i en ny landsdækkende kampagne for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse.

En lang række af populære danske kunstnere, designere og kendisser har nemlig haft til opgave at forvandle den charmerende og verdensberømte Gjøl-trold til sjove og dekorative fantasifigurer. Resultaterne heraf vil nu kunne købes i butikkerne over hele landet, og for hver solgt figur går der et fast støttebeløb direkte og ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Projektet hedder Lykketrold Fundraiser og skal ses i lyset af, at det er 100 år siden, at Gjøl-troldens skaber, Thomas Dam, blev født i Gjøl i Nordjylland, og det er 80 år siden, at han skar den første Gjøl-trold ud i træ. Thomas Dam døde selv af kræft i 1989, og hans efterkommere ønsker nu at støtte forskningen i kræft og at hjælpe ramte familier.

SE MERE OM LYKKETROLD FOUNDRAISER HER